Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolesundhedsplejen

Skolesundhedsplejen

Vi har to sundhedsplejersker tilknyttet Hotherskolen og Stevns Dagskole:

  • Nana Hjort (0.kl. - 9.kl. Hotherskolen) 

  • Lise Oldin (HKL, VEL, Hotherskolen samt Stevns Dagskole)

Skolesundhedsplejen skal i samarbejde med andre fagpersoner, medvirke til at give børn og unge en sund opvækst

  • Skolesundhedsplejen i Stevns Kommune består af 7 sundhedsplejersker i alt.

  • Skolesundhedsplejen omfatter alle elever fra 0. klasse til og med 9. klasse.

  • Sundhedsplejersken har tavshedspligt, og skal have forældresamtykke inden undersøgelsen, hvis barnet er under 15 år.  Unge over 15 år kan selv give samtykke. 

  • Administrativt hører skolesundhedsplejen til i Børn og Læring.

  • Elever og forældre er altid velkomne til at kontakte skolesundhedsplejen.

Undersøgelser

  • Sundhedsorienteret samtale med sundhedsplejersken
    0. og 8. klassetrin. 

OBS!  Ved samtalen på 0. klassetrin forventes en eller begge forældre at deltage med barnet.  

  • Synsprøve ved sundhedsplejersken
    0., 1. og 8 klassetrin

  • Høreprøve ved sundhedsplejersken
    0. og 8. klassetrin  

  • Højde- og vægt måling ved sundhedsplejersken
    0., 1., 4. og 8. klassetrin

  • Farvesynstest ved sundhedsplejersken                                                                                       

Der tilbydes alene farvesynstest på 8. klassetrin, såfremt den unge har erhvervsønsker, der kræver fuldt farvesyn såsom elektriker, maskinmester, pilot, lokofører, politibetjent og unge der skal have søfartsbevis. 

På øvrige klassetrin indkaldes eleverne kun efter behov.

Herudover kan eleverne komme til sundhedsplejerske, hvis eleven, forældrene, skolen eller sundhedsplejersken finder behov for det.

Elever på specialskoler og i specialklasser ses til en sundhedsorienterende samtale og/eller funktionsundersøgelse hos sundhedsplejersken på tilsvarende klassetrin.

Du vil få besked på Aula, når dit barn skal til undersøgelse hos sundhedsplejersken. I forbindelse med undersøgelsen, beder vi dig udfylde et digitalt spørgeskema på www.sundhedsvejen.dk omkring dit barns helbred, sundhed og trivsel. Besvarelserne fra skemaet vil indgå som en del af den sundhedsorienterende samtale.  

Lovmæssigt er skolesundhedsplejen forpligtet til at føre elektronisk journal på barnet.  

Du vil altid blive kontaktet af sundhedsplejersken, hvis der er behov for opfølgning efter en undersøgelse. Hører du ikke fra sundhedsplejersken, kan du forvente, at alt er ok.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte sundhedsplejerskerne. Send gerne en besked på Aula eller alternativt - ring på tlf. 2327 8843 (Nana) eller på tlf. 2127 7157 (Lise).